Faglærer til linjerne Film og Medier og Animation på Glad STU i Aabenraa

Ansættelsestype
Fuldtid

Lokation
Aabenraa

Startdato
2025-05-01

Ansøgningsfrist
16.03.2025

Vi søger

Vi søger en Film- og mediefaglærer til at undervise på den 3-årige, særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) på linjerne Film og Medier og Animation. Glad STU tilbyder en mediefaglig ungdomsuddannelse med fokus på faglighed, læring og personlig udvikling for unge med funktionsvarianter.

Om jobbet

I hverdagen sammen med eleverne vil du indgå i et tæt samarbejde med vores anden faglærer, vores souchef og pædagogiske vejleder samt vores afdelingschef. I samspil med dine kollegaer sikrer du elevernes trivsel og udvikling inden for de faglige, personlige og sociale mål i deres individuelle uddannelsesplan.

Vores elever har mange forskellige kompetencer og udfordringer, og det er derfor en central del af jobbet som faglærer at understøtte elevens udvikling både fagligt, personligt og socialt.

På Glad STU i Aabenraa arbejder vi med medier og produktion af produkter til mange platforme. Vi producerer små film med eleverne både foran og bag kameraet, arbejder med fotografi og billedredigering såvel som animation og traditionelle og digitale tegneteknikker. Vi laver interviews, research, studieoptagelser, skaber sjove og personlige animationer samt arbejder med forskellige genrer som både fiktion og dokumentar. Derudover arbejder vores elever kreativt med alt fra fysisk formgivning i ler og gips, over perleplader i 3D til papir- og billedkunst.

For at producere vellykkede medieprodukter skal eleverne lære en masse om teknikken bag. De skal blive fortrolige med at optage og fotografere på både mobiltelefon og professionelle kameraer og lære om kamerahåndtering, billedkomposition, optageteknik, animations- og tegneteknikker.

Vi tilbyder

  • Et inspirerende og godt arbejdsmiljø med høj faglighed og socialt fællesskab. Vi sætter medarbejdernes trivsel højt og passer på hinanden. Her er ledelsens dør altid åben.
  • Høj grad af frihed. Du planlægger og tilrettelægger selv dine undervisningsplaner og forløb sammen med vejlederen ud fra elevernes kompetencer og behov, og ingen idéer er for skøre eller vilde. Her er naturligvis også altid hjælp og sparring at hente, fra både kolleger og ledelse.
  • Høj grad af samarbejde mellem fagskolen og redaktionen på TV Glad.
  • Dedikerede kollegaer med høj faglighed og humor.
  • Du får lov til at arbejde med en skøn flok unge mennesker, som du i høj grad kan være med til at gøre en forskel for.

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Glad er som socialøkonomisk virksomhed dog ikke lønførende.

Om dig

  • Du er uddannet eller har 3+ års erhverserfaring indenfor medier og/eller som VJ
  • Du har erfaring med animation og 2D- og 3D-animationsteknikker
  • Du har erfaring med at arbejde med kamera og lyssætning
  • Du har erfaring med redigeringsarbejde og kendskab til Final Cut Pro
  • Du kan tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb med udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan
  • Du er god til at se styrker og kompetencer hos eleverne og forstår at give de små skub, der skal til for at understøtte udviklingen hos eleven.
  • Du har lyst til at lære det pædagogiske og didaktiske univers at kende. Pædagogisk erfaring er et stort plus.
  • Du har mod på at arbejde med dokumentation af elevernes udvikling som en naturlig del af din undervisning, ligesom du er fortrolig med IT og Office-pakken.

Om os

Glad STU Aabenraa ligger centralt I Aabenraa lige ved siden af busstationen og er en del af Glad Fonden, som er en socialøkonomisk virksomhed, der beskæftiger og uddanner mennesker med og uden handicap. Glad Fonden leverer serviceydelser, produkter og kulturoplevelser på markedsvilkår.

Vi er et hus, hvor samarbejde er i højsædet. Vi har både ansatte på ordinære vilkår og ansatte i beskyttet beskæftigelse, så vi er en blandet flok med mange forskellige ressourcer og vidensområder.

Om ansøgningen

Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte faglærer Anne Lund Petersen på telefon 25 63 60 63 eller afdelingschef Helene Teichert på 29 37 32 41.

Send din motiverede ansøgning og CV til os på

Slået op af
FILMBOGENDK