
Christian Kuntz
CV
Christian Kuntz, født 1978.Christian Kuntz har lavet animation siden 1996, hvor han startede hos A.Film.
Han har arbejdet på adskillige filmproduktioner, blandt andet Jungledyret Hugo II (A.Film, 1996), Hjælp, jeg er en fisk (A.Film, 2000), Spirit (Dreamworks, 2002) og Asterix og vikingerne (M6 Films, 2006).
I starten af 00'erne begyndte han som selvstændig og har haft en finger med i stort set alle danske animationsfilm siden da, både som storyboarder, karakterdesigner, animator og senest som instruktør.
Blandt de seneste produktioner Christian Kuntz har medvirket i, kan nævnes: Ole Lund Kirkegaard-trilogien, hvor han udviklede karakterer og animerede 2D-sekvenser. Børnenes verden af Paw Charlie Ravn, 2012, (karakterdesigner og animations-keyposer). Bad Rain, musikvideo for guitaristen Slash, 2012, (animator). Moonrise Kingdom, 2012, af Wes Anderson (animator).
Endelig har han netop færdiggjort sin debutfilm som animationsinstruktør, Mops & Ollie. Filmen er støttet af DFI, DR Ramasjang og TV2 Norge.
Ved siden af arbejdet som animator underviser Christian Kuntz på The Animation Workshop og laver reklame-, kortfilm og TV serier.