AVS Vejsikring A/S

freelancer

Afspærring, vagt & mandskab

Rekvisitter/udlejning

Log ind for at se kontaktinformationer

Log ind

CV

Vores ønske er, at du skal ankomme sikkert til din destination. Det er vores primære mål i alle vores trafikregulerende foranstaltninger og sikkerhedsløsninger, og sådan har det været siden vores grundlæggelse i 1961. Hvad end du er vejarbejder, entreprenør eller almindelig trafikant, skal vi alle kunne færdes, varsles og omdirigeres sikkert, så vi kan komme videre i trafikken og ankomme sikkert.

Sikkerhed er nøgleordet hos AVS Vejsikring , hvor vi ønsker at være kundernes fortrukne leverandør med trafiksikkerhedsløsninger. Dette gør vi ved at gøre os umage og tage ansvar for alt, vi er en del af, og det gør sig gældende, hvor end vi befinder os i de forskellige projektfaser. Vi tilbyder en fuld service i form af produktion, udlejning og køb af trafiksikkerhedsprodukter samt planlægning og varetagelse af trafiksikkerhed i forbindelse med infrastrukturprojekter – uanset størrelse og kompleksitet.

Garanti for regional, national og international trafiksikkerhed
I dag har vi flere afdelinger fordelt i Danmark, Tyskland, Belgien samt resten af Europa og Mellemøsten med et netværk på over 1.100 AVS-fagfolk, hvor vi alle arbejder sammen mod det samme mål: Sikkerhed for alle i trafikken. Det er med til at give en omfattende dækning af trafiksikkerhed, hvor vi altid er på stedet for dig, når du har brug for det.

De mange lokationer og partnerskaber i Europa sikrer dig hurtig implementering af regionale, nationale og internationale trafikprojekter. Her har vi altid et tæt forhold til kunden uanset nationalitet og projekt samt fortrolighed med de lokale forhold og kendskab til de specifikke krav i de enkelte regioner.

Udstyr

Hos AVS Vejsikring har vi gjort det enkelt at skabe sikker trafik – og alt sammen fra én enkelt kilde. Med vores omfattende program af trafiksikkerhedsprodukter har du mulighed for at leje alt dit nødvendige materiel fra den samme leverandør. Her tilbyder vi bl.a. udlejning af færdselstavler, afspærringsmateriel, TMA og meget andet indenfor trafikregulerende produkter, som du bl.a. finder i vores webshop.

Uanset om der er tale om et lille vejarbejde eller et stort projekt med store omkørselsskilte, trafikværn, lyssignaler eller hegn, så har vi produkterne, du skal bruge. Du har desuden mulighed for selv at vælge, hvorvidt vi skal levere materialet og sætte det op, eller om du selv ønsker at hente og opsætte det. Du er derfor ikke nødsaget til, at vi skal klare det for dig, hvis du ønsker at montere selv.